Sådan forholder vi os til Corona situationen

Store dele af Danmark og resten af verdenen er lukket ned på flere områder. Dog er forsyningssikkerhed en vigtig del af beredskabet i de fleste lande, hvorfor transportsektoren vil være i funktion stadigvæk.

Det er trods alt positivt.

I Lagerkompagniet er vi i fuld drift som vanlig, og på denne side vil vi informere vores kunder, hvordan vi håndterer situationen, så du som kunde ved hvordan vi håndterer forskellige processer for stadigvæk at kunne hjælpe dig med at drive din virksomhed i denne krisetid.

Besøg på lageret

For at undgå unødig risiko for, at vores personale udsættes for smitte, vil der indtil andet er meldt ud (via nyhedsbrev og på siden her), alene være adgang for speditionsfirmaer.

Alt kommunikation med lageret skal derfor ske via mail og telefon. Har du behov for at få adgang til nogle af dine varer, så koordiner det med lageret, og vi vil sørge for at få sendt hjem til dig eller få stillet frem til afhentning/inspektion uden for åbningstiden.

Vi beklager naturligvis de gener, dette medfører – men vi skal for alt i verden undgå, at personalet hos os smittes.

Transport

Transport situationen ændres hele tiden, og PT er der ikke varer til og fra Italien. USA har som bekendt, stoppet fly fra Europa – om det også kommer til at omfatte transport fly, er stadig usikkert.

GLS, DAO, Bring afhenter og sender stadig pakker som sædvanligt. Du kan som kunde overveje at gøre hjemmelevering billigere eller nemmere tilgængelig, da det er mest sikkert for alle at få varerne leveret til døren frem for til pakkeshops.

SENESTE OPDATERINGER

GLS Opdatering 26.03.2020 kl. 08:45


GLS Driftsstatus

Danmark
Grundet stigning i antal pakker til private adresser og vores ekstra forholdsregler ifm. COVID-19, kan der forekomme forsinkelse på 1 til 2 dage i leveringen af private pakker i Danmark. 

England
Vi har desværre pakker stående over efter nattens produktion i England.
Det er pakker, der er sendt fra Danmark den 24. marts, som kan forventes at blive et døgn forsinket. 

Frankrig og Italien
Der er ændring i hvilke postnr. der er blokerede i Frankrig og Italien.
Se mere på kontaktgls.dk, der opdateres løbend

Nyt fra FDIH 23.03.2020

NYESTE CORONA-TAL: FORBRUGERNE FLYTTER FORBRUGET ONLINE 

Mens de fysiske butikker lukker ned under krisen, flytter flere danskere deres forbrug på nettet, hvor flere butikker melder om fremgang i salget og hyrer flere medarbejdere. Der er dog stadig mange virksomheder, som er hårdt ramt – især omni-channel virksomhederne lider.

Læs hele artiklen på link herunder

https://www.fdih.dk/nyheder/2020/marts/nyeste-corona-tal-forbrugerne-flytter-forbruget-online?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

GLS Opdatering 23.03.2020 kl. 8:52

 GLS Driftsstatus
Italien
Der er ændring i hvilke postnr. der er blokerede. Se mere på kontaktgls.dk, der opdateres løbende. 

Frankrig
Grundet fald i pakkemængden, vil der indtil videre ikke blive distribueret pakker om fredagen.
Derudover kan der pt. forventes op til 3 dages forsinkelse til postnr. 57xxx, 67xxx og 68xxx. Det skyldes kapacitetsproblemer på depotet i Strasbourg. 

Husk at hold dig opdateret på kontaktgls.dk
 

GLS Opdatering 20.03.2020 kl. 10:16

GLS Nyheder
Information om håndtering af pakker
Du begynder nu at modtage returpakker på dit lager efter store dele af Danmark og udlandet er lukket ned grundet Corona smittefare.
 
Der er forskellige restriktioner i forskellige lande, så et fuldt opdateret, samlet overblik er ikke muligt at give. Du kan som tidligere meldt ud løbende holde dig opdateret på kontaktgls.dk under vores Driftsstatus.
 
Scanninger
Når vores chauffører møder en lukket dør pga. COVID-19, er der igangsat en ny proces, der sikrer, at erhvervskunder adviseres herom. Du vil opleve, at pakken i så fald får en scanning ”ferielukket”, som initierer, at GLS sender besked til modtageren om forgæves leveringsforsøg. Modtageren kan herefter aftale ny levering til samme eller alternativ leveringssted.
 
Lukkede butikker
Myndighederne har udstukket ordre om, at navngivne typer butikker, overdækkede storcentre og arkader skal holde lukket. Disse pakker har vi efter bedste evne forsøgt at sortere fra. Du vil opleve at disse pakker modtager en ny scanning på dine nationale pakker – den hedder ’Trafikproblemer’.
Denne scanning er en intern scanning hos GLS og derfor valgt i hast, så vi kan informere vores afsendere. Din pakke får denne scanning, når vi ikke kan levere den til modtager, da de har lukket. Pakken bliver herefter sendt direkte retur til dig.
 
Skulle vi have vurderet forkert i nogle tilfælde, så kontakt os (efter du har afstemt med din modtager, at de holder åben), så vil vi rette misforståelsen, hvis det er muligt.
 
Udenlandske pakker 
Du bliver ikke som sædvanligt kontaktet, før vi returnerer eksportpakker til dig. De kommer direkte retur til dig, hvis det ikke er muligt at levere til blokerede områder eller fordi modtager holder lukket.

Dachser opdatering 20.03.2020 kl. 9:44

 Hvidovre, den 19. marts 2020 

Tiltag for at tackle den aktuelle COVID-19-situation 

Kære kunde, 

Flere lande i Europa har indført restriktioner for befolkningens færden i det offentlig rum, og nogle lande har lukket deres grænser for al unødvendig trafik (indtil videre ikke for godstransport). Dette – sammen med øvrige lokale tiltag for at begrænse spredningen af COVID-19 – gør, at vi står over for restriktioner i forhold til levering af varer i visse regioner og til visse grupper af modtagere (f.eks. inden for detailhandel). Vi er derfor afhængige af støtte fra vores kunder. 

Vi må bede dig om udelukkende at booke afhentning af sendinger, hvis du kan bekræfte, at modtage-ren kan tage imod dem. Hvis lokale restriktioner gør, at vi ikke kan levere sendingerne til modtageren, returnerer vi så hurtigt som muligt godset til dig mod et gebyr. Yderligere sendinger til pågældende områder eller modtagere vil derefter ikke længere blive accepteret. Dette gør vi for at undgå at køre forgæves og for at minimere risikoen for skader. 

Både nationale og internationale rapporter om COVID-19 gør det helt klart, at vi befinder os i en krise, der desværre også vil få konsekvenser for de globale forsyningskæder. Hos DACHSER har vi etable-ret et team af eksperter, der arbejder i døgndrift for at finde alternative løsninger, så vi fortsat kan le-vere. Selvom international godstransport lige nu har en meget høj prioritet, kan vi ikke udelukke, at der kan forekomme forsinkelser og uregelmæssigheder i de sædvanlige transittider. Som følge af COVID- 19-pandemien forbeholder vi os retten til at suspendere forpligtelser i henhold til individuelle aftaler, idet der er tale om force majeure. 

Vi beklager ulejligheden, men forsikrer dig om, at vi gør vores ypperste for at holde din forsynings-kæde i gang. Hvis du har spørgsmål vedrørende dine sendinger, er du altid velkommen til at kontakte din lokale kontaktperson hos DACHSER, så vi i fællesskab kan finde en god løsning til dig. 

På www.dachser.dk kan du holde dig orienteret om den aktuelle situation. 

Med venlig hilsen 

DACHSER Denmark A/S 

European Logistics 


DAO Opdatering 18.03.2020 kl. 16:22
Kære kunde

I forbindelse med corona-virussen retter vi os selvfølgelig 100% efter de anbefalinger og retningslinjer, som myndighederne kommer med.

Vi fortsætter med at køre jeres pakker, så længe det er muligt.

I skrivende stund, er status følgende hos os:

daoHOME – hjemmelevering – alt kører normalt, og leverer pakken på modtagerens adresse om natten uden fysisk kontakt med modtageren. Vi har selv sagt rigtig mange pakker i systemet i øjeblikket, på grund af den store efterspørgsel på ehandel fra forbrugersiden, men vi holder de fleste leveringstider. De fleste pakker er derfor ude inden kl. 7.

Vi har i øvrigt produceret en video, der forklarer detaljeret, hvordan vi håndterer daoHOME i lyset af Corona-virussen: https://youtu.be/cmNcMNvL3LI

daoSHOP – pakkeshoplevering – vi kører til alle de pakkeshops der stadig kan udlevere pakker efter myndighedernes seneste restriktioner. Heldigvis er det hovedparten af vores pakkeshops, men der vil løbende være udleveringsteder, der lukker. Vi opdaterer vores api, lige så snart vi får kendskab til lukkede butikker.

Hvis I har pakker, der stadig ligger i daoSHOPs, som bliver lukket, forsøger vi at flytte disse til en nærliggende daoSHOP og giver modtageren besked.

Hold øje med vores hjemmeside www.dao.as – hvis der sker ændringer i vores serviceniveau, opdaterer vi straks her.

Senest opdateret 18.03.2020 Kl. 17:27